Gør-det-selv: ansigtsmaske til kombinationshud
Hej dejlige piger!
I spørger mig tit via mail, hvordan man plejer kombinationshud. I dag har jeg samlet nogle opskrifter på hjemmelavede masker, der kan hjælpe dig med plejen af denne hudtype.
Kombinationshud er vanskelig at pleje, fordi den har egenskaber fra både tør hud og fedtet hud, og de kræver forskellig behandling. Den fedtede hud omfatter den såkaldte T-zone, dvs. hagen, næsen og panden. Den tørre del er kinderne.
De masker, jeg anbefaler, fugter huden, men de bidrager også til heling af uren hud.
Rensende ansigtsmaske med havregryn
Du skal bruge:
- 3 spsk. havregryn
- 1 tsk. yoghurt naturel
- 1 tsk. honning
- 1 kapsel aktiveret kul
Hæld kogende vand over havregryn for at gøre dem bløde. Når de køler af og bliver bløde, tilføjes yoghurt, honning og indholdet af en kapsel aktiveret kul. Bland alle ingredienserne sammen og kom det på ansigtet i 20 minutter. Derefter skyller du med varmt vand.
Det er min yndlingsmaske. Havregryn fugter huden, lindrer irritation og virker rensende. Yoghurt naturel er et effektivt fugtighedsgørende middel, så det er perfekt til de tørre steder. Kul virker rensende, og honning har antioxidante og antibakterielle egenskaber. Den lindrer inflammation, men den er også effektiv for tør hud. Det er en mild maske, der ikke vil irritere følsom hud.
Æble ansigtsmaske
Du skal bruge:
- Et halvt æble
- 2 spsk. yoghurt naturel
- 1 tsk. honning
Riv et æble på et rivejern og bland med yoghurt og honning. Kom blandingen på ansigtet og vask den efter 20 minutter af med varmt vand. Masken kan nænsomt klare ansigtet, og de tørre områder bliver fugtet og næret.
Ansigtsmaske med æg
Hvis du vil lave denne maske, skal du bare bruge 1 æg. Skil hviden fra blommen. Pisk hviden og kom den på de dele af ansigtet, der er tilbøjelige til at blive fedtede. Mår den er tør, smører du forsigtigt æggeblommen ind i huden. Vask det hele af efter ca. 20 minutter. Denne maske renser, nærer og opstrammer huden.
Ansigtsmaske med banan til de tørre dele af ansigtet
Du skal bruge:
- 2 spsk. naturlig yoghurt
- 1 spsk. honning
- ¼ moden banan
Bland alle ingredienser til en pasta og kom den på ansigtet og halsen. Vask af efter 20 minutter.
Avocadomaske til de tørre dele af ansigtet
Du skal bruge:
- ½ avocado
- 1 tyk skive agurk
- 1 spsk. naturlig yoghurt
Blend avocado og agurk og tilføj derefter yoghurt og bland grundigt. Kom blandingen på ansigtet og halsen og vask med varmt vand efter 10-15 minutter.
Jeg anbefaler på det kraftigste, at du prøver nogle af disse opskrifter:) Kender du til andre afprøvede opskrifter, der er et forsøg værd? Og husk at dele dem i kommentarerne! 🙂
